AaBK tilknytter ny ass. træner til 1.holdet

Aabenraa BK tilknytter ny ass. træner til 1. holdet
Vi er utrolig glade for at kunne præsentere Michael Popp Petersen i trænerteamet omkring 1. holdet i foråret 2017.
Michael har igennem det meste af sin trænertid været tilknyttet Midtals IF som træner for flere ungdomshold, men senest for deres 1. hold i serie 2 der har præsteret flot i de sidste sæsoner. Derudover har Popp været manden der har skabt gode resultater i Futsal med forskellige hold, deriblandt taget medaljer i DM til Midtals.
Vi glæder os til at kunne bringe Popps kvaliteter ind i vores trænerteam omkring de bedste spillere i Aabenraa og dermed står vi stærkt i bestræbelserne på at udvikle vore spillere frem imod en spændende sæson i foråret 2017.
Der har været en god dialog omkring rollen i vores klub, og vi er sikre på at Michael Popp passer godt ind i vort set up omkring 1. holdet, og dermed kan starte fra dag et med at bidrage til holdets udvikling.
Vi håber alle i Aabenraa Boldklub vil tage godt imod Michael.
Velkommen til
Michael Popp Petersen
Venlig hilsen
Per Hartung
Formand AaBK