Ungdomsnyheder
28. august 2010 - 10:16 af: Brian Jensen
Her opfølgning på de 2 seneste kampe, og optakten til en spændene kamp mod Midtals på søndag.
Kolding B - Aabenraa BK (Resultat 6-2)
Da vi sidste søndag spillede mod KB var det med en klar forventning om en tæt kamp hvor 2 gode hold skulle forsøge at hive en sejr hjem. Vi havde håbet at se et godt spillende AaBK hold men måtte nøjes med at se KB spille os ud af banen de første 45 minutter og gå til pause med en føring på 5-0. JA 5-0. En ordentlig opsang i pausen gjorde at vi kom ud og hurtigt fik reduceret til 5-2 men så gik det heller ikke længere og KB scorede til sidst til 6-2. Et nederlag der var fuldt fortjent men som også var en bitter pille at sluge når man ikke kan være klar til en kamp mod Kolding B.
Målscorer: Kenneth Schackt & Sebastian Thorsted
Aabenraa BK - Midtals IF (Pokalturnering, resultat 10-1)
Tirsdagens pokalkamp skulle egentlig være brugt til at spare nogle af de faste spillere, men ovenpå KB kampen kom kampen som en god mulighed for at komme med en trodsreaktion på søndagens præstation. En hurtig 2-0 førding blev til 2-1 hvorefter Midtals får en spiller vist ud med rødt kort, og da Robin scorer på det efterfølgende straffespark var kampen vel egentlig lukket. Det var en lige kamp de første 45 min. Men det røde kort gør at sejren bliver meget stor.
Målscorer: Kenneth Schackt 3, Robin Hansen 3, Casper "CC" Christensen 1, Yusuf Balli 1, Lasse Wrang 1 & Sebastian Thorsted 1.
Aabenraa BK - Midtals (Søndag kl 15 på Aabenraa Stadion)
Vi vil i kampen komme ud med en ydmyg attityde selvom vi vandt stort i tirsdags. Tirsdagens kamp kan vi ikke bruge til noget i dag, og vi skal derfor ud med arbejdshandskerne på igen og forsøge at sætte os på kampen. Midtals var gode i de små kombinationer og derfor skal vi være tættere på vores modstandere specielt på midtbanen. Men vi håber og tror på en sejr søndag.
Følgende spillere er udtaget:
1. Thomas Sørensen
2. Nikolaj Busch
3. Mikkel Frost
4. Rasmus Lindskrog
5. Casper "CC" Christensen
6. Nicolai Jensen
7. Patrick Holdt
8. Yusuf Balli
9. Lasse Wrang
10. Robin Hansen
11. Kenneth Schackt
12. Sebastian Thorsted
13. Rasmus Veibye
14. Anders Lorensen
Thomas Fink bliver sparet pga. en småskade, Søren Holm er endnu ikke i omdrejninger og Patrick Hinrichsen & Thor Johansen er skadet.
God Kamp
Brian & Lars