|
| U14A med storsejr over SUB Sønderborg Ungdomsnyheder 24. august 2011 - 12:29 af: Jesper Rohden Efter endnu en flot indsats af holdet, sikrede klubbens talenter på U14 holdet sig endnu tre point til tabellen, da SUB Sønderborg blev sendt hjem med et 11-1 nederlag. Storsejr til U14A Se kampfakta HER Efter endnu en god holdindsats sikrede vi os tre nye point til tabellen og selv om resultatet tyder på en let sejr, så blev der altså arbejdet i stort set alle 70 minutter.
Det tog os lidt tid at komme rigtigt ind i kampen, for selv om det hurtigt blev klart at gæsternes målmand var deres svage punkt, så var vi ikke skarpe nok, og især Mathias havde to store muligheder på hovedstød, som ikke blev omsat.
Men efter et kvarters spil fik vi hul på målposen, og så gik det slag i slag, med variation i opspillet, gode afslutninger og indlæg, som så blev omsat til en 8-0 føring ved halvleg.
Efter pausen blev der rokeret meget rundt på pladserne og sparet kræfter, da vi jo spiller pokalkamp allerede torsdag aften. |