aabk

Jyllandsserien igang med 5-0 sejr

S1Ref
23. august 2009 - 19:05 af: Jesper Rohden

Efter den uheldige start på jyllandsserieopholdet i tirsdagens hjemmekamp, kom vores drenge flot igen i lørdagens udebanekmap imod Sædding Guldager, hvor de på trods af flere afbud hentede en storsejr....

Målscorer:
32. min. 0-1 Morten Wølke
38. min. 0-2 Allan Dyring
42. min. 0-3 Thomas Gormsen
53. min. 0-4 Morten Gormsen
56. min. 0-5 Thomas Gormsen

Udskiftninger:
60. min. Ind: Alaa Hassan - Ud: Julian Therkelsen
65. min. Ind: Nicolai Juulsgaard - Ud: Mikkel Clausen
75. min. Ind: Julian Therkelsen - Ud: Jacob Stolberg

Kort:
Ingen

Tilbage på sporet med en storsejr
Efter den uheldige sæsonstart på hjemmebanen i tirsdags, kom vores jyllandsseriehold heldigvis godt igang i lørdagens udebanekamp imod Sædding Guldager. Helt efter trænerens oplæg, blev den første del af kampen brugt til at se hjemmeholdet lidt an, og til at vores eget afbudsramte hold lige kunne finde hinanden. Men allerede efter 14 minutter var Thomas Gormsen på færde for første gang, da han lykkedes med et par driblinger uden om målmanden, men desværre bliver afslutningen lidt spids, og der kommer en forsvarsspiller i vejen inde på stregen. Men ellers bliver der spillet meget hurtigt begge veje, uden det store spil på midtbanen, hvor det dog ikke blev til store muligheder til nogen af holdene. Og som halvlegen skred frem fik AaBK bedre og bedre fat og var efter en halv time i klart spilovertag. Da først spilovertaget var opnået, blev der også lagt hårdere pres på modstanderne og så kom chancerne også, næsten på række. 
Den første scoring kommer efter et opspil i højre side, hvor bolden bliver spillet frem til Thomas Gormsen, der på kanten af feltet holder godt i bolden, inden han med en lille stikning spiller Morten Wølke, der med et hårdt fladt hug, sender bolden i kassen til 1-0.
Den anden scoring står Allan Dyring for, da han først sender en bold på tværs til Waldemar Stachowiak, der efter et kort træk ind i banen, igen finder Allan, der resolut trækker af og med et kanon langskud sender bolden ind bag hjemmeholdets målmand.
Med tre minutter til pausen sender Allan Dyring en lang stikning frem imod Thomas Gormsen, der får den i medløbet og med overblik sender bolden hen over den fremstormende målmand så den i en flot bue ender i kassen til 3-0. Og kort før pausen kunne Morten Gormsen så havde lukket kampen helt, da en bold dumper ned for fødderne af ham inde i det lille felt, hvor han dog ikke får sparket ordentligt til den inde der kommer for mange andre ben på tværs.

Efter en pause hvor det ikke var nødvendigt at justere på noget, andet end at minde hinanden om at der skulle spilles videre i samme gear, fortsatte det gode spil også efter pausen, selv om der dog blev sparet lidt på kræfterne i den sidste del af kampen.
I det 51. minut får Thomas G. den første store mulighed i anden halvleg, men afslutningen sniger sig lige uden om rammen, og 3 minutter senere kan han så spille bolden på tværs til bromand Morten Gormsen der sparker hårdt og fladt i kassen til 4-0. Og efter endnu tre minutter kan Thomas G. så selv gøre arbejdet færdigt, efter at Waldemar Stachowiak har tacklet sig til en bolderobring på højrekanten og sendt bolden videre til Thomas der scorer til 5-0. 
I den sidste halve time bliver der skiftet lidt ud og tempoet sat noget ned, men aldrig mere end at der var styring på kampen, og med et hovedstød på stolpen af Morten G. og et par andre gode muligheder kunne sejren være blevet større.

Holdopstilling:
Carsten Hansen
Jack Nykjær
Morten Wølke
Jacob Stolberg
Mikkel Clausen
Julian Therkelsen
Jacob Raun
Allan Dyring
Waldemar Stachowiack
Morten Gormsen
Thomas Gormsen

Alaa Hassan
Nicolai Juulsgaard

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar