Aabenraa Boldklub ansætter ny træner til klubbens 1. hold i serie 1.
Efter efterårets brud med Jesper Thomsen har klubben nu endelig fundet manden der skal være med til at føre klubben videre. Klubben har haft en klar profil for den kommende træner, og vi får en træner der passer nærmest perfekt til denne profil.
Klubben har lavet en foreløbig 1 årig aftale med Mads Vilstrup Hoeg.
Mads er tidligere 1. holds træner i AaBK men for 2 år siden satte hans civile job en stopper for trænergerningen. Heldigvis er Mads nu igen klar til at tage en tørn som fodboldtræner, og det er med stor glæde det er lykkedes os at lave en aftale med Mads, foreløbigt for 2012. Mads har tidligere trænet ungdomsfodbold i HFK og har været seniortræner i både Starup og i Haderslev FK.
Mads skal danne trænerduo med Per Gormsen hvilket også var tilfældet da Mads sidst var i klubben. Vi ser frem til en kompetent trænerduo der kan videreudvikle den positive periode klubben er inde i. Fokus punkterne for de 2 trænere bliver at fastholde og udvikle vores unge spillere i seniorafdelingen.
Samtidig er vi glade for at hele trænerteamet er på plads idet Lars Lindskrog fortsætter som målmandstræner, samt at Martin Meisner og Simon Kirkbak overtager trænergerningen for vores talentfulde U19 afdeling.
Vi føler at klubben står rigtigt godt rustet til et spændende år 2012
Venlig Hilsen
Bestyrelsen
Aabenraa Boldklub