aabk

AaBK spillede 4-4 i serie 5

Seniornyheder
23. august 2009 - 23:08 af: Jørgen Greve

AaBK-holdet spillede i lørdags på udebane mod Tinglev. Aabk-holdet tog af sted med et lidt blandet hold, hvor vægten af spillere var ynglingespillere, der på nuværende tidspunkt ikke har tilspillet sig en plads på ynglingeholdet.

AaBK startede kampen som lyn og torden. I første minut var der en 100% scoringschance, der burde ha givet en føring. Men efter 7 minutter kom føringen, da Safet scorede fra nært hold. Tinglev kom bedre med ind i kampen. Midtvejs i første halvleg kom udligningen. Aabk-forsvaret fik ikke sparket ordentlig væk, og en Tinglev angriber hamrede bolden ind i trekanten. Efter udlignende dominerede Tinglev klart resten af første halvleg. På et frispark kort før halvleg scorede Tinglev til 2-1.

Straks i anden halvleg bragte Tinglev sig yderligere foran med 3 – 1, hvor AABK så noget opgivende ud.

Men pludselig vendte spillet – og AABK blev dominerende. I løbet af kort tid scorede AABK ikke kun et mål men to – begge gange ved Josef.. 12 min. før tid bragte holdet sig foran 4 – 3, hvor Thomas Skov Nielsen scorede direkte på et indlæg!!!.

Få minutter før tid udlignede Tinglev efter frispark på et hovedstød.

Om resultatet er retfærdig … tja Tinglev kunne ha vundet, idet de havde 3 – 4 store chancer – specielt i første halvleg, hvor de skulle ha scoret. AABK kunne osse ha vundet kampen. Havde i anden halvleg både spil og chancer – og en føring, der kunne ha trukket 3 points til Aabenraa.

NÅ JA , SKAL BEGGE HOLD IKKE VÆRE TILFREDS MED UAFGJORT!

Holdopstilling:
Jørgen Greve (målmand)
Thomas Skov Nielsen
Tue Petersen
Ole Madsen
Thomas Nørgaard
Josef
Safet
Dersin Sahin
Casper Edemann
Louis Boysen
Majuran Baptist
Daniel Toft
Kenni Dalby

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar